Endnu engang er det bare fedt at leve

Det er vidst lige længe nok siden jeg har smidt et lille oplysende indlæg her.

Men sådan er det:)

Normalt kan jeg ikke lide at hønge folk ud, men Lars Andersen er ikke længere min ven på Facebook. Jeg tror han tager "tumpe" lidt personligt. Det gør Sune Nicolajsen også, tror jeg. Men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg er faktisk også fuldstændigt ligeglad, for jeg har aldrig brudt mig synderligt om nogle af dem:) jeg har nok haft en velfungerende intuition om dem helt fra start af.

Anyway.

Vi er på skydelejr, og der fyres bare nogle bønner af i alle mulige størrelser. Det er sgu fedt.

Jeg har vidst være ldit for skuffet en af dagene, og jeg skulle nok hurtigt have trukket det tilbage igen, for set i bakspejlet var det en rigtig sjov dag, hvor jeg og de andre GV1'ere havde en masse bøvl med en man vi kørte rundt i. Men vi havde det sjovt med det. Så vi er på mange måder blevet rystet endnu bedre sammen end tidligere og det er sgu pisse godt. Generelt synes jeg det er nogle super mennesker at arbejde sammen med på den måde og i denne funktion,

Det man hører fra de andre funktioner er at det også bare går pisse godt. Det er skide fedt at se og høre at folk udvikler sig hele tiden, især på en skydelejr.
Så det har sgu været en generelt rigtig god skydelejr, men jeg ha desværre nok været for hurtig til at være for kritiserende overfor hvordan det har kørt.

Der ud over så er der gode tider på vej, ska snart opereres og kan sgu ikke lade være med at tænke på at det kommer. Det er tættere og tættere på og glæder mig sgu. Så sker der endelig noget.
Det er fanme godt.

Inf ska bare lige få mig clearet og så er jeg sgu på vej til Afghanistan ofr alvor.

Privathospitaler er satme nice allerede...

Det skal lige siges, ganske kort:

Jeg skal til samtale på privathospitalet allerede på torsdag. DET ER FUCKING NICE...

Største respekt til patienter der er tvunget til at blive i det danske sygehusvæsen

Tænk engang, for nogle dage siden i toget talte jeg med en om at skrive et blog indlæg om en hel masse ting jeg snakkede med hende om, det havde måske været spændene, men det hele er forsvundet i mit hoved.  For ejg tror jeg har fået en nedsmeltning.

Måske ved du allerede at jeg har brækket min hånd og at det har trukket i langdrag. Desværre var det jo sådan at jeg brækkede min hånd, 4 måneder siden.

Den blev bundet ind.

Den blev bundet ind igen, med en sort, i stedet for hvid, skinne. (sort er den nye hvid i sygehosvæsenet, total mode...)

Så skete der imidlertid intet. Hvorfor er uforklarligt for mig.

Pludselig, efter ca 2 måenders ventetid, uden rigtigt at komme nogle vejne, kunne ikke få fat i hospitalet, og først efter en samtale med min egen læge, som lige ringede og såagde "hallo" så skete der noget.

Jeg okm på besøg på hospitalet og vi talte sammen og endleig finder vi ud af at jeg skal udner kniven, eller boremaskinen, om man vil, og der skla en skrue i knoglen der er brækket.

Fuck tænker jeg, men det endte nu ikke så slemt alligevel. Så det gldæer jeg mig til i mit hoved, og venter lidt.

Jeg ringer og spørger hva der sker...

Intet. De kunne ikke operere før Maj.

Endnu engang føles det som om at verden ramler sammen. Mest fordi jeg jo er rimelig afhængig af at hånden er rask og virksom...

Heldigvis tilbyder de at smide mig videre til et privathospital. FEDT tænkte jeg og var lykkelig og glad. De skulle bare have et brev afsted til mig så var det så godt som gjort.

Der går ca en uge, hvor det er svært at fange dem og der sker i øvrigt ingenting.

Og efterhånden(haha, hånden) så ved jeg godt at sker der ikke noget i løbet af 3-4 dage, så sker der SLET ikke noget. Så jeg ringer naturligvis igen og spørger, hva fa'n:

Svaret er som følger,(ikke ordret) Jamen vi kan godt nok ikke behandle dig før maj, så vi overskrider behandlingsgarantien, så vi sender dig lige vid... nåh nej, det virker jo ikke for dig. du bor i en anden region. så du skal til nye undersøgelser, for vi kan ikke dele information, nej puhanejda, og så skal du igennem den ANDEN region. Desuden er behandlingsgarantien ophævet fordi økonomiske aftaler er brudt sammen mellem regionen og.. privathospitalerne... Men jeg kan sende dig ind til Rigshospitalets vejledning?

FUCK LORTESKODKÆLLINGESMATSO...

var jeg lige ved at blive til en fandens personificering af Satan hamselv, her på Guds grønne Jord, og parat til at hidkalde et Armageddon over Hørsholm's Hospitals Håndkirugiske Luderkælling af en skæv græskmad spisende sinke af en skodsekretær som intet ved om en skid?

ja, men jeg takkede lige jatak til vejledningen først.

Som afkræftede det hele og sagde at jeg godt kunne fordi jeg er Soldat på Høvelte Kaserne, som på den baggrund er grund nok til at jeg kan få en tur på privat hospital. Så det fik jeg.

Nu ska jeg snart ringe og bede om en tid. og det ska bare gå så pisse snappy at Michael Schumacher kan smage brændt dækgummi i kæften på sig selv. for 60 år siden...

Men alt i alt. Jeg gldæer mig til at få det overstået og ikke længere være en "patient der kan vente forevigt". Men et menneske med et liv.

Jeg har ondt af alle patienter. Ikke for deres sygdom eller ting der er i vejen, men fordi de skal igennem det danske sygehusvæsen.

Verdens bedste fødselsdag...

Fuck hvor fed en fødselsdag.!!!

JEg tror ikke jeg nogen sinde har haft en god fødesldag som denne.

En almindelig dag på arbejde, men i dag var vi i felten i omkring 11 timer.
Vi lærte en hel masse om kamo og terræn og funktioner og enkeltkæmperfærdigheder.

Udtryk som måske er ukendte for, forhåbentlig, nogle af jer læsere, men ikke destomindre har dagen handlet om det.

Men der kom en masse gode tilbagemeldinger og vi fik alle både ris og ros. Men når vi gjorde det godt var rosen fname ogås velfortjent, særligt i dette, perfekte træningsvejr.

Sneen ligger i nærheden af 20 til 80 cm i gennemsnit, og det har vi vadet, gået, løbet og bevæget os i på alle mulige tænkelige måder. I militært regi.

Hver gang vi havde bevæget os et stykke og udført en bestemt øvelse var der tilbagemelding i et eller andet omfang, og det var pisse fedt.

Det var en hård og rigtig lang dag, men jeg ved at de mennesker jeg arbejdede med i dag, der var humøret højt og vi havde en pisse fed dag. JEg håber sgu også at andre i min deling havde.

Alle så frem til at komme hjem, og tirsdag ved aftrædelse fik jeg lige nævnt at jeg gav en øl til delingen. Det var vel hørt af dem alle.

Da vi var hjemme og vedligeholdte vore udrustning var der faktisk overraskende nokj utroligt mange der havde glemt det, på det tidspunkt hvor alle bare gerne ville have fri.

Så det dagen har handlet om har været det vi lærte, det vi fik ud af det og de tilbagemeldinger vi har haft.

Det er helt sikkert et pisse fedt kammeratskab i 1 deling i 1/II/LG ISAF 10.

Vores delingsfører fik i øvrigt skaffet alle noget pizza og det er vi alle pisse glade for. Vi er ude i kulde og hårdt arbejdende kører v på med den energi et rigtigt udsendelseklargørende kompagni skal give så det føltes fortjent, og det lod også til at han mente det var fortjent da vi kom hjem.

Jeg har haft en superfantastisk dag med krig og sjov og selvom jeg kunne have nydt godt af selskab af mine nærmestae familie og venner, så vil jeg sgu ikke bytte denne fedeste dag nogensinde med en fesen middag på en skodrestaurant.

Derfor ser jeg frem til mors mad på fredag som alligevel er meget bedre

Tak for d. 3. februar 2010 allesammen...