Oh my i'm happy :D

Hey hey

Det er jo for sindssygt længe siden jeg har udtrykt et eller andet:)

Det er desværre som om at jeg har haft underskud i energi.
Men det er nu ogsåf orståeligt nok, subjektivt set fra min verden så ahr jeg også en hel amsse øvelser ejg ahr skullet se til og være med på, og der har været en skønhedsyndlingspige som jeg også har brugt dejlige timer med overalt i alle de weekender jeg kunen slippe afsted med. Det har resluteret i at jeg har oplevet forelskelsens sødme, tils tadighed, og hu har efter sigende ligeså:) og det er jof ordi at det er sådan.

Det er det der gør mig ualmidneligt glad og at jeg glæder mgi næsten sygeligt meget til at være færdig med de næste 2 ugers øvelseshelvede, og vi skal på en skøn ferie i London, og bare have det pisse fedt med hinanden.

Det er i hvert fald spændene hva det kan bringe med sig.

I forbindelse emd de ssidste apr ugers øvelse vil jeg lige slå et slag for at der er udsendelsesparade på livgardens kaserne d. 25. kl 9, hvor det så vidt jeg forstår er muligt for alle at se at vi bliver ønsket held og lykke af nogle fine mennesker fra de højere luftlag af det danske jetset. elelr noget der midner pænt derom.

Det er jo også lige ved siden af kongens have så der kan man også drible forbi og nyde nogle skønne grønne plæner og velbebladede træer og få skygge og hygge i midten af københavn.

Rundt omkring sker der også spændene ting. Der er åbenbart venner og bekendte der skal have børn, og det er egentlig lidt udnerligt:s men sådan er det jo nu engang.

Vi glæder os i mit kompagni til at skulle afsted og jeg ved jeg glæder mig enormt til at gøre et rigtig godt stykke arbejde, og allermest glæder jeg mig til at komme hjem tilm mi kære Karina og være hendes personlige superhelt i skysovs og smagfulde et elle.. eller.. sådan noget :)

indtil videre hav en vildere god sommer :D

p.s. fuck regn, vi tørrer det bare med vores soldrevne føntørrere...

kh
Sam

Hold da kæft en for fed uge...

Jeg har haft den fedeste uge..

Kanon øvelse. JEg ahr i hvert fald rykket mig helt enormt og det bedste var de super gode tilbagemeldere der var der ude... selv Gruppeføreren synes det var godt. Sagde han rimelig diskret.. Typisk:P

Men den bedste tilbagemelding jeg har fået er drengene i min gruppe der virkelig kunne se det bare kørte som det skulle. De har sgu givet mig den bedste ros jegkan få. For de har været glade for det jeg har gjort så de kunne gøre det de er bedst til.
Fuck det eren nice funktion, for mig at have.

På øvelsen fik vi også nyheden om de 11 sårede i Afghanistan. Jeg håber satme de klarer sig og kommer godt igennem. Det fortjener det helt sikkert. De ska bare hurtigt op på benene igen og give igen. De er i tankerne på mange af os herhjemme, det er helt hundrede.

Tilbage til øvelsen, så har onsdagen helt klart været mit højdepunkt. Det var bare en fantastisk dag. Den lange patrulje og det gik bare skide godt.

Jeg glæder mig nu til at komme til at holde weekend hvor der er lovet hygge.. det bliver  bare lækkert at komme til at ligge ned efter en andenpatrulje, i ikke-øvelsesregi der sparkede for vildt røv. Så meget at jeg desværre kollapsede halvvejs igennem efter et længere blackout. Eller. kollapsede er så meget sagt, men jeg gik ud i hvert fald. Var helt nedkæmpet. Jeg er kommet ovenpå igen og drikker fortsat væske som ind i helvede...

Jeg glæder mig til at være helt frisk, at fødderne ikke gør ondt, og ikke minst den nøste krammer jeg får. Det bliver det aller bedste...

Det går sgu bare der u'a'

Godt nok har ugen været på kasernen, en såkaldt grøn uge, og vi har ikke haft så meget fart på, men min fod har fået god hvile og min hånd ligeså. Det er rigtig skønt og med klargøring til at tage en uge på øvelse, efter en rigtig god afslappende weekend med det helt rette selskab, så er jeg maks klar på en uge med træning og udvikling og masser af god feedback... det bliver fedt.

Det varer sgu heller ikke længe før det hele virkelig brænder på og det er ved at være tid. :s

Så nu ska tiden med alle jeg når at se inden jeg tager afsted bare nydes. I store og vilde åndedrag..

YES man. Finally

ENDELIG

Så fik jeg gipsen af hånden, og nu skal den bare genoptrænes igen. Det har sgu taget sin tid:)

Det dårlige er at jeg også skal genoptræne højre ankel:s

Jeg var lid uheldig på en øvelse og måtte udgå. Så nu skal jeg undgå at gå mere i stykker osv.

Jeg har desværre ikke fået nogle kommentarer fra de tre jeg gav kaffe i toget for noget tid siden. Det ærger mig lidt, men jeg har givet kaffen og et er det vigtigste, og de havde en god tur, som jeg havde det.

Dejlig kort herfra, med et hurtigt lille indlæg til de oplysningsliderlige mennesker der måtte findes et sted i verden:)

Tænk at fremmede mennesker findes

Ja ikke?



Hvordan kan der dog være fremmede mennesker rundt omkring, når alt kommer til alt.


Jo jo bevares der er da mennesker fra andre lande der er væsentligt mere fremmede end en dansker er for en dansker, men vi kan jo kommunikere på ligefod allesammen. i hvert fald når sprog ikke er en barriere.

Men hvordan kan jeg så få mig selv til at skrive det på denne måde? vi kender jo alle til at stige på bussen og se den er fyldt men ingen taler sammen fordi de er danskere og bare ikke gør sådan noget når de ikke kender hinanden.

Jeg tror det kommer med alderen. Jo ældre man bliver jo mere ønsker man at tale med mennesker for at høre om de spændene oplevelser der gemmer sig inde bag panden.

Det har jeg i hvert fald erfaret.

Så sent som i går d. 16. april 2010 skulle jeg med tog fra København til Århus. Det startede lidt almindeligt med at der var helt fyldt fordiaske fra island driller flytrafik i europa osv så der er ekstra mange mennesker med samtidig med at dronningens fødselsdag er blevet fejret med manér og derfor er der ekstra mange mennesker i københavn fra diverse provinsbyer osv osv.

Ikke destomindre ender det med, heldigvis at jeg finder mig en plads. Jeg oplever hurtigt at kvinden overfor ved vinduet har meget let til tale med nye mennesker som hun ikke kender i forvejen, og var meget lidt at fange opmærksomheden hos.

Faktisk så let at jeg blot skulle hive min "lille" bærbare computer op af tasken for at sidde og arbejde med noget tekst, og sagde pænt hun skulle sige til hvis jeg fyldte for meget på bordet. ( det skal lige bemærkes at computeren faktisk er ret stor af en bærbar...)

og straks begynder samtalen om en masse forskelligt. Vi runder noget soldaterhalløj og hun fortæller og bred stil om sit arbejde som lærer og noget med en chiptest og noget med børnene i skolen, og vi finder hurtigt ud af at endnu en lærer sidder ved siden af og en ung kvinde også, der mest lytter med.

Ikke desto mindre er vi alle 4 enige om at nu hvor salgsvognen er lige ved siden af, pludseligt, at vi så skal have noget kaffe.

Jeg tæn ker straks, den kop vil jeg give, fordi jeg har jo, som man måske ved, lovet at give kaffe til 6 forskellige mennesker. Jeg er nu halvvejs og det var helt fantastisk.

Det mest fantastiske er at se mennesker smile og være glade for en kop kaffe. Noget så simpelt som en enkelt venlighed. Det bliver næsten ikke bedre.

Jeg aner ikke hva de hedder, hvem de er, andet end at de to ældste var lærerinder, og som det ser ud, faktisk har et ret spændene arbejde. Deres interesse og respekt for det soldaterliv mange mennesker har faktisk også var til stede.

Det hele hjalp bare lidt lidt ekstra da jeg mente kaffen skulle være på min regning.

Det var helt sikkert den bedste afslutning på en uge med en lang og spændene øvelse, søvn i frostvejr og andet spændene.

Så jeg ahr vundet en kæmpe sejr for mig selv ved at komme i tale med tilfældige mennesker og byde dem en kop kaffe.
Jeg håber alle der ikke fik i denne omgang er svært misundelige. Jeg skal helt sikkert prøve det igen.

Men er nu gladest for mødet med min godeste veninde i Århus med en hyggelig middag på restaurant.


Nu venter jeg bare spændt på at de tre skriver her og siger "tak for kaffe" :)

Ang. 1. April

Jeg må indrømme, inkluderet er gode tilbagemeldinger, at det var en god aprilsnar.

Den var grov, udført til slutningen, og den har berørt mange flere mennesker end jeg overhovedet turde tænke på muligt.

Ikke destomindre håber jeg i den grad at folk havde en god 1. april til trods for dette lille stunt, men det løb sig af at hende jeg skulle have fat i, var blevet syg og umulig at få fat på af den årsag. Det var ret ærgeligt for havde regnet med at skulle se hende, fordi det var halvt aftalt, så på den måde kom jeg til at sidde og kede mig og fik tiden til at gå med en lille hvid der blev noget større og mere og mere grå. Jeg kom nemlig til, ved et uheld, i form af en overlagt beslutning fra egen side, at smøre lidt tykt på.

Fra nogle fik jeg ikke så meget ros, de må have haft en dårlig dag eller virkelig stolet på mig.

Så jeg beklager dybt, med rette, at jeg har misbrugt alle mine gode kollegaer, familie, venner og ikke mindst hende jeg skulle have fat i's tillid som tilsyneladende har været højere end forventet. Der var dog nogle i mellem der bestemt ikke har haft den tillid til mig, eller dog kendt mig så godt til at vide med det samme at det bare var spil for galleriet. Som det var og til dem, godt set. OG jer jeg virkelig fik omvendt, tjah :).

Ikke destomindre så glæder jgemig fanme til at forstætte alle de gode relationer med alle tidligere nævnte mennesker og alle andre også, for det er trods alt for jeres skyld at jeg laver lidt ballade i ny og næ:) nogle gange går jeg over stregen og jeg er i den grad klar på diverse konsekvenser det kan medføre. :D

Det vil da være det mindste.

Ud over det har tiden de seneste par uger ikke været fyldt med de helt vilde ting, Tiden har gået ganske fornuftigt, og det er sket nogle småting jeg ikke mener er til min blog's publikum. Om det er der eller ej.

Der er ting vi aldrig kommer til at forstå og sådanne ting har jeg da også for tiden, og håber da jeg snart kan få lidt forståelse for nogle af delene af det, men det er så indviklet at jeg bare er nød til at forstå det:)

Når det også handler om en sød pige så måå jeg også hellere opføre mig ordentligt.

Men tager det stille og roligt det næste stykke tid, passer på min hånd og glæder mig virkelig til at forbindingen ikke længere skal være på hånden. Men træningen fortsætter og tingene går deres gang.

Jeg glæder mig til arbejdet og som jeg har sagt andre steder, så fortryder jeg ikke mine beslutninger. De skaber trods alt et resultat jeg selv er skyld i. Om det er godt eller dårligt ændrer ikke andet end at jeg altid kan gøre det bedre en anden gang, når muligheden byder sig og hvis det i det hele taget er nødvendigt.

Var der ikke lidt ballade ville livet være kedeligt som et stykke musik af Seebach... eller noget derhenad...

Så var det det:(

Lige som jeg går og tror at det går rigtig godt med alting;

Jeg ser en tidligere rigtig god veninde rigtig meget igen, vi hyggherog taler og spiser og alt muligt godt, og jeg synes det kører på arbejdet, det er påske og foråret er bare ved at komme igennem, så gik fyreseddlen lige ind.

Det er ikke ret fedt at miste sit arbejde, slet ikke i en ferie hvor man går og glæder sig til at komme tilbage og bare give den maksimalt derudad fordi nu skal vi bare til at igang. Der var heller ikke så længe inden jeg skulle igang med genoptræningen af hånden, men det er som om at det ikke rigtigt er så aktuelt hvornår det sker længere. Nu skal det bare ske og så må jeg klare mig med det.

Så er ret meget nede i kulkælderen.

I det mindste er der gode mennesker jeg kan være sammen med. Men håber ikke de bliver trætte af at høre mit brok over at have mistet arbejdet.

Det var lige lidt kort for et par uger, men humøret er ikke helt i top til alt det spændene...