Oh my i'm happy :D

Hey hey

Det er jo for sindssygt længe siden jeg har udtrykt et eller andet:)

Det er desværre som om at jeg har haft underskud i energi.
Men det er nu ogsåf orståeligt nok, subjektivt set fra min verden så ahr jeg også en hel amsse øvelser ejg ahr skullet se til og være med på, og der har været en skønhedsyndlingspige som jeg også har brugt dejlige timer med overalt i alle de weekender jeg kunen slippe afsted med. Det har resluteret i at jeg har oplevet forelskelsens sødme, tils tadighed, og hu har efter sigende ligeså:) og det er jof ordi at det er sådan.

Det er det der gør mig ualmidneligt glad og at jeg glæder mgi næsten sygeligt meget til at være færdig med de næste 2 ugers øvelseshelvede, og vi skal på en skøn ferie i London, og bare have det pisse fedt med hinanden.

Det er i hvert fald spændene hva det kan bringe med sig.

I forbindelse emd de ssidste apr ugers øvelse vil jeg lige slå et slag for at der er udsendelsesparade på livgardens kaserne d. 25. kl 9, hvor det så vidt jeg forstår er muligt for alle at se at vi bliver ønsket held og lykke af nogle fine mennesker fra de højere luftlag af det danske jetset. elelr noget der midner pænt derom.

Det er jo også lige ved siden af kongens have så der kan man også drible forbi og nyde nogle skønne grønne plæner og velbebladede træer og få skygge og hygge i midten af københavn.

Rundt omkring sker der også spændene ting. Der er åbenbart venner og bekendte der skal have børn, og det er egentlig lidt udnerligt:s men sådan er det jo nu engang.

Vi glæder os i mit kompagni til at skulle afsted og jeg ved jeg glæder mig enormt til at gøre et rigtig godt stykke arbejde, og allermest glæder jeg mig til at komme hjem tilm mi kære Karina og være hendes personlige superhelt i skysovs og smagfulde et elle.. eller.. sådan noget :)

indtil videre hav en vildere god sommer :D

p.s. fuck regn, vi tørrer det bare med vores soldrevne føntørrere...

kh
Sam

Hold da kæft en for fed uge...

Jeg har haft den fedeste uge..

Kanon øvelse. JEg ahr i hvert fald rykket mig helt enormt og det bedste var de super gode tilbagemeldere der var der ude... selv Gruppeføreren synes det var godt. Sagde han rimelig diskret.. Typisk:P

Men den bedste tilbagemelding jeg har fået er drengene i min gruppe der virkelig kunne se det bare kørte som det skulle. De har sgu givet mig den bedste ros jegkan få. For de har været glade for det jeg har gjort så de kunne gøre det de er bedst til.
Fuck det eren nice funktion, for mig at have.

På øvelsen fik vi også nyheden om de 11 sårede i Afghanistan. Jeg håber satme de klarer sig og kommer godt igennem. Det fortjener det helt sikkert. De ska bare hurtigt op på benene igen og give igen. De er i tankerne på mange af os herhjemme, det er helt hundrede.

Tilbage til øvelsen, så har onsdagen helt klart været mit højdepunkt. Det var bare en fantastisk dag. Den lange patrulje og det gik bare skide godt.

Jeg glæder mig nu til at komme til at holde weekend hvor der er lovet hygge.. det bliver  bare lækkert at komme til at ligge ned efter en andenpatrulje, i ikke-øvelsesregi der sparkede for vildt røv. Så meget at jeg desværre kollapsede halvvejs igennem efter et længere blackout. Eller. kollapsede er så meget sagt, men jeg gik ud i hvert fald. Var helt nedkæmpet. Jeg er kommet ovenpå igen og drikker fortsat væske som ind i helvede...

Jeg glæder mig til at være helt frisk, at fødderne ikke gør ondt, og ikke minst den nøste krammer jeg får. Det bliver det aller bedste...

Det går sgu bare der u'a'

Godt nok har ugen været på kasernen, en såkaldt grøn uge, og vi har ikke haft så meget fart på, men min fod har fået god hvile og min hånd ligeså. Det er rigtig skønt og med klargøring til at tage en uge på øvelse, efter en rigtig god afslappende weekend med det helt rette selskab, så er jeg maks klar på en uge med træning og udvikling og masser af god feedback... det bliver fedt.

Det varer sgu heller ikke længe før det hele virkelig brænder på og det er ved at være tid. :s

Så nu ska tiden med alle jeg når at se inden jeg tager afsted bare nydes. I store og vilde åndedrag..

YES man. Finally

ENDELIG

Så fik jeg gipsen af hånden, og nu skal den bare genoptrænes igen. Det har sgu taget sin tid:)

Det dårlige er at jeg også skal genoptræne højre ankel:s

Jeg var lid uheldig på en øvelse og måtte udgå. Så nu skal jeg undgå at gå mere i stykker osv.

Jeg har desværre ikke fået nogle kommentarer fra de tre jeg gav kaffe i toget for noget tid siden. Det ærger mig lidt, men jeg har givet kaffen og et er det vigtigste, og de havde en god tur, som jeg havde det.

Dejlig kort herfra, med et hurtigt lille indlæg til de oplysningsliderlige mennesker der måtte findes et sted i verden:)

Tænk at fremmede mennesker findes

Ja ikke?



Hvordan kan der dog være fremmede mennesker rundt omkring, når alt kommer til alt.


Jo jo bevares der er da mennesker fra andre lande der er væsentligt mere fremmede end en dansker er for en dansker, men vi kan jo kommunikere på ligefod allesammen. i hvert fald når sprog ikke er en barriere.

Men hvordan kan jeg så få mig selv til at skrive det på denne måde? vi kender jo alle til at stige på bussen og se den er fyldt men ingen taler sammen fordi de er danskere og bare ikke gør sådan noget når de ikke kender hinanden.

Jeg tror det kommer med alderen. Jo ældre man bliver jo mere ønsker man at tale med mennesker for at høre om de spændene oplevelser der gemmer sig inde bag panden.

Det har jeg i hvert fald erfaret.

Så sent som i går d. 16. april 2010 skulle jeg med tog fra København til Århus. Det startede lidt almindeligt med at der var helt fyldt fordiaske fra island driller flytrafik i europa osv så der er ekstra mange mennesker med samtidig med at dronningens fødselsdag er blevet fejret med manér og derfor er der ekstra mange mennesker i københavn fra diverse provinsbyer osv osv.

Ikke destomindre ender det med, heldigvis at jeg finder mig en plads. Jeg oplever hurtigt at kvinden overfor ved vinduet har meget let til tale med nye mennesker som hun ikke kender i forvejen, og var meget lidt at fange opmærksomheden hos.

Faktisk så let at jeg blot skulle hive min "lille" bærbare computer op af tasken for at sidde og arbejde med noget tekst, og sagde pænt hun skulle sige til hvis jeg fyldte for meget på bordet. ( det skal lige bemærkes at computeren faktisk er ret stor af en bærbar...)

og straks begynder samtalen om en masse forskelligt. Vi runder noget soldaterhalløj og hun fortæller og bred stil om sit arbejde som lærer og noget med en chiptest og noget med børnene i skolen, og vi finder hurtigt ud af at endnu en lærer sidder ved siden af og en ung kvinde også, der mest lytter med.

Ikke desto mindre er vi alle 4 enige om at nu hvor salgsvognen er lige ved siden af, pludseligt, at vi så skal have noget kaffe.

Jeg tæn ker straks, den kop vil jeg give, fordi jeg har jo, som man måske ved, lovet at give kaffe til 6 forskellige mennesker. Jeg er nu halvvejs og det var helt fantastisk.

Det mest fantastiske er at se mennesker smile og være glade for en kop kaffe. Noget så simpelt som en enkelt venlighed. Det bliver næsten ikke bedre.

Jeg aner ikke hva de hedder, hvem de er, andet end at de to ældste var lærerinder, og som det ser ud, faktisk har et ret spændene arbejde. Deres interesse og respekt for det soldaterliv mange mennesker har faktisk også var til stede.

Det hele hjalp bare lidt lidt ekstra da jeg mente kaffen skulle være på min regning.

Det var helt sikkert den bedste afslutning på en uge med en lang og spændene øvelse, søvn i frostvejr og andet spændene.

Så jeg ahr vundet en kæmpe sejr for mig selv ved at komme i tale med tilfældige mennesker og byde dem en kop kaffe.
Jeg håber alle der ikke fik i denne omgang er svært misundelige. Jeg skal helt sikkert prøve det igen.

Men er nu gladest for mødet med min godeste veninde i Århus med en hyggelig middag på restaurant.


Nu venter jeg bare spændt på at de tre skriver her og siger "tak for kaffe" :)

Ang. 1. April

Jeg må indrømme, inkluderet er gode tilbagemeldinger, at det var en god aprilsnar.

Den var grov, udført til slutningen, og den har berørt mange flere mennesker end jeg overhovedet turde tænke på muligt.

Ikke destomindre håber jeg i den grad at folk havde en god 1. april til trods for dette lille stunt, men det løb sig af at hende jeg skulle have fat i, var blevet syg og umulig at få fat på af den årsag. Det var ret ærgeligt for havde regnet med at skulle se hende, fordi det var halvt aftalt, så på den måde kom jeg til at sidde og kede mig og fik tiden til at gå med en lille hvid der blev noget større og mere og mere grå. Jeg kom nemlig til, ved et uheld, i form af en overlagt beslutning fra egen side, at smøre lidt tykt på.

Fra nogle fik jeg ikke så meget ros, de må have haft en dårlig dag eller virkelig stolet på mig.

Så jeg beklager dybt, med rette, at jeg har misbrugt alle mine gode kollegaer, familie, venner og ikke mindst hende jeg skulle have fat i's tillid som tilsyneladende har været højere end forventet. Der var dog nogle i mellem der bestemt ikke har haft den tillid til mig, eller dog kendt mig så godt til at vide med det samme at det bare var spil for galleriet. Som det var og til dem, godt set. OG jer jeg virkelig fik omvendt, tjah :).

Ikke destomindre så glæder jgemig fanme til at forstætte alle de gode relationer med alle tidligere nævnte mennesker og alle andre også, for det er trods alt for jeres skyld at jeg laver lidt ballade i ny og næ:) nogle gange går jeg over stregen og jeg er i den grad klar på diverse konsekvenser det kan medføre. :D

Det vil da være det mindste.

Ud over det har tiden de seneste par uger ikke været fyldt med de helt vilde ting, Tiden har gået ganske fornuftigt, og det er sket nogle småting jeg ikke mener er til min blog's publikum. Om det er der eller ej.

Der er ting vi aldrig kommer til at forstå og sådanne ting har jeg da også for tiden, og håber da jeg snart kan få lidt forståelse for nogle af delene af det, men det er så indviklet at jeg bare er nød til at forstå det:)

Når det også handler om en sød pige så måå jeg også hellere opføre mig ordentligt.

Men tager det stille og roligt det næste stykke tid, passer på min hånd og glæder mig virkelig til at forbindingen ikke længere skal være på hånden. Men træningen fortsætter og tingene går deres gang.

Jeg glæder mig til arbejdet og som jeg har sagt andre steder, så fortryder jeg ikke mine beslutninger. De skaber trods alt et resultat jeg selv er skyld i. Om det er godt eller dårligt ændrer ikke andet end at jeg altid kan gøre det bedre en anden gang, når muligheden byder sig og hvis det i det hele taget er nødvendigt.

Var der ikke lidt ballade ville livet være kedeligt som et stykke musik af Seebach... eller noget derhenad...

Så var det det:(

Lige som jeg går og tror at det går rigtig godt med alting;

Jeg ser en tidligere rigtig god veninde rigtig meget igen, vi hyggherog taler og spiser og alt muligt godt, og jeg synes det kører på arbejdet, det er påske og foråret er bare ved at komme igennem, så gik fyreseddlen lige ind.

Det er ikke ret fedt at miste sit arbejde, slet ikke i en ferie hvor man går og glæder sig til at komme tilbage og bare give den maksimalt derudad fordi nu skal vi bare til at igang. Der var heller ikke så længe inden jeg skulle igang med genoptræningen af hånden, men det er som om at det ikke rigtigt er så aktuelt hvornår det sker længere. Nu skal det bare ske og så må jeg klare mig med det.

Så er ret meget nede i kulkælderen.

I det mindste er der gode mennesker jeg kan være sammen med. Men håber ikke de bliver trætte af at høre mit brok over at have mistet arbejdet.

Det var lige lidt kort for et par uger, men humøret er ikke helt i top til alt det spændene...

Yes man

Jah.




Så sidder jeg igen i et tog og prøver at få styr på tankerne. Det er egentlig lidt pudsigt at det så ofte skal være i toget bloggen skal skrives. Men der er tid og lejlighed til det og jeg bruger da så i det mindste togturen til noget fornuftigt.



Nu er det jo sket. Jeg er blevet opereret i hånden, og der er nu 24mm blå designerskrue skruet ind i den knogle jeg har haft brækket i umindelige tider. Selve operationen gik også godt, og der var faktisk ikke det mindste i nærheden af komplikationer. Det allerbedste ved selve operationen var at de faktisk havde svært ved at finde bruddet fordi den var begyndt at hele en lille smule. Så det kan være jeg er heldig og det går noget hurtigere med at hele end standard efter en operation. Det er godt nok mit eget håb, men det hjælper på humøret at tænke på.



Det allerbedste har nok været den enorme støtte og hjælpsomhed jeg har fået i forbindelse med operationen. Havde besøg af Karina fra fredag til søndag, og hun var der sgu lige så snart nogen måtte komme ind og se hvordan jeg havde det. Det er super godt at kende nogen der gider passe på sig når man er.. hm.. nyligt opereret. Osv. Det ryger der stor tak for. Svært at gengælde umiddelbart. Gode venner/veninder skal man i hvert fald ikke kimse ad, slet ikke.



Det er så i dag blevet tid til at tage tilbage til kasernen efter jeg tog to sygedage for at få noget ekstra ro til hånden, så jeg ikke lavede noget dumt, og om jeg ikke gjorde det alligevel. Kom til at hænge fast i en dør så det røv lidt i gipsen. Det var en rigtig dum ting at gøre. Men det til trods er jeg ikke på smertestillende og det er også en rigtig god ting at det ikke gør mærkbart ondt i hånden. Nu skal den bare hele.



Men jeg er i den grad begyndt at se fremad. Der er meget i min træning jeg skal følge op på. Rent fysisk i hvert fald. Og jeg håber jeg kan fortsætte på lige fod som tidligere de første par uger måske lidt mere dæmpet, men derefter med så meget skrald og smadder at Taleban hører en masse, bliver bange, og forsvinder ud af Afghanistan inden jeg overhovedet kommer derned.



Ud over alt det så er det også spændene om London lige skal besøges i påsken. For de penge jeg får retur i skat. Men nu må jeg se hvad der sker..

Tog er altid kedeligt...

Der skal sgu ikke meget til før en weekend ændrer sig radikalt.

Ikke et par timer inden jeg tog afsted var første destination ændret fra Odense til Silkeborg, og dagen efter var Holstebro skiftet ud med Århus. Sgu heldigt at mobiltelefoni alligevel har en positiv effect på ungdommen, i og med at jeg nu kunne bruge tid på andre mennesker end de jeg ser itl hverdag på kasernen.

Men alt det med udsendelse og pårørende er ved at blive vanskeligt. Der er så meget der skal koordineres hvis man vil hjælpe de pårørende med at finde andre pårørende eller få samlet nogle telefonnumre så de kan tale med hinanden eller hva der nu skal ske.

De kunne selvfølgelig også bare bruge tiden inde på min facebookprofil og finde hinanden der og tale, skrive, udveksle osv. Desuden er jeg jo slet ikke taget afsted endnu og der er lang tid til, der kan ske en amsse på fredag når jeg skal opereres i hånden, og der kan ske noget i ventetiden hvor jeg ikke kan bruge hånden optimalt.

Ikke destomindre bliver det superlækkert at komme til at arbejde på det højesteniveau igen.
Den skal bare fucking hele og det kan ikke gå stærkt nok.

Nu har jeg allerede fortalt kort hvorfor operationen er på vej, så derfor gider jeg egentlig ikke bruge mere tid på det end at det sker lige om lidt og så er jeg klar og bliver den ondeste og vildeste dræbermaskine verden nogensinde har set.

Når alt kommer til alt vil det hele være alt værd. Tiden brugt med venner, veninder, forældre, kammerater bekendte, tidligerearbejdsgiver, osv, osv, for det er de mennesker jeg skal hjem til igen.

Generelt er det hårdt at se mennesker der har svært ved at se mig være enormt glad for mit arbejde og være overbevisende når der tales om det osv. Men det er sgu vigtigt ofr mig at have deres fuylde opbakning, om de er for det, eller imod det.

Som sagt er det dem jeg skal hjem til.

Jo jo, jeg ska da forberede mig på at tage ud i verden og overleve en 6 måneder lang feltøvelse i en enormt stor sandkasse med lidt grønt ved en flod, men det er altså kun 6 måneder. Jeg vil foretrække at have en menneskeskare der er glade for at se mig når jeg kommer hjem end at se to tilfældige mennesker med et flag og gammel skrotbunke i bedste Olsenbanden-stil modtage mig på en tom villavej bagved lufthavnen.

storebegivenheder skaber store mennesker.

Jeg vil også være et stort menneske, det er min ambition i mit liv. Så storheden vil komme af de handlinger jeg gør, før, imens og efter jeg gennemliver det vildeste, værste og allermest komplicerede halve år i mit liv, samtidig med at jeg vil elske at gennemlive det.

Jeg håber sgu masserne forstår det hele en dag. Ellers har jeg fejlet allerede før jeg tager afsted...

Samuel

Endnu engang er det bare fedt at leve

Det er vidst lige længe nok siden jeg har smidt et lille oplysende indlæg her.

Men sådan er det:)

Normalt kan jeg ikke lide at hønge folk ud, men Lars Andersen er ikke længere min ven på Facebook. Jeg tror han tager "tumpe" lidt personligt. Det gør Sune Nicolajsen også, tror jeg. Men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg er faktisk også fuldstændigt ligeglad, for jeg har aldrig brudt mig synderligt om nogle af dem:) jeg har nok haft en velfungerende intuition om dem helt fra start af.

Anyway.

Vi er på skydelejr, og der fyres bare nogle bønner af i alle mulige størrelser. Det er sgu fedt.

Jeg har vidst være ldit for skuffet en af dagene, og jeg skulle nok hurtigt have trukket det tilbage igen, for set i bakspejlet var det en rigtig sjov dag, hvor jeg og de andre GV1'ere havde en masse bøvl med en man vi kørte rundt i. Men vi havde det sjovt med det. Så vi er på mange måder blevet rystet endnu bedre sammen end tidligere og det er sgu pisse godt. Generelt synes jeg det er nogle super mennesker at arbejde sammen med på den måde og i denne funktion,

Det man hører fra de andre funktioner er at det også bare går pisse godt. Det er skide fedt at se og høre at folk udvikler sig hele tiden, især på en skydelejr.
Så det har sgu været en generelt rigtig god skydelejr, men jeg ha desværre nok været for hurtig til at være for kritiserende overfor hvordan det har kørt.

Der ud over så er der gode tider på vej, ska snart opereres og kan sgu ikke lade være med at tænke på at det kommer. Det er tættere og tættere på og glæder mig sgu. Så sker der endelig noget.
Det er fanme godt.

Inf ska bare lige få mig clearet og så er jeg sgu på vej til Afghanistan ofr alvor.

Privathospitaler er satme nice allerede...

Det skal lige siges, ganske kort:

Jeg skal til samtale på privathospitalet allerede på torsdag. DET ER FUCKING NICE...

Største respekt til patienter der er tvunget til at blive i det danske sygehusvæsen

Tænk engang, for nogle dage siden i toget talte jeg med en om at skrive et blog indlæg om en hel masse ting jeg snakkede med hende om, det havde måske været spændene, men det hele er forsvundet i mit hoved.  For ejg tror jeg har fået en nedsmeltning.

Måske ved du allerede at jeg har brækket min hånd og at det har trukket i langdrag. Desværre var det jo sådan at jeg brækkede min hånd, 4 måneder siden.

Den blev bundet ind.

Den blev bundet ind igen, med en sort, i stedet for hvid, skinne. (sort er den nye hvid i sygehosvæsenet, total mode...)

Så skete der imidlertid intet. Hvorfor er uforklarligt for mig.

Pludselig, efter ca 2 måenders ventetid, uden rigtigt at komme nogle vejne, kunne ikke få fat i hospitalet, og først efter en samtale med min egen læge, som lige ringede og såagde "hallo" så skete der noget.

Jeg okm på besøg på hospitalet og vi talte sammen og endleig finder vi ud af at jeg skal udner kniven, eller boremaskinen, om man vil, og der skla en skrue i knoglen der er brækket.

Fuck tænker jeg, men det endte nu ikke så slemt alligevel. Så det gldæer jeg mig til i mit hoved, og venter lidt.

Jeg ringer og spørger hva der sker...

Intet. De kunne ikke operere før Maj.

Endnu engang føles det som om at verden ramler sammen. Mest fordi jeg jo er rimelig afhængig af at hånden er rask og virksom...

Heldigvis tilbyder de at smide mig videre til et privathospital. FEDT tænkte jeg og var lykkelig og glad. De skulle bare have et brev afsted til mig så var det så godt som gjort.

Der går ca en uge, hvor det er svært at fange dem og der sker i øvrigt ingenting.

Og efterhånden(haha, hånden) så ved jeg godt at sker der ikke noget i løbet af 3-4 dage, så sker der SLET ikke noget. Så jeg ringer naturligvis igen og spørger, hva fa'n:

Svaret er som følger,(ikke ordret) Jamen vi kan godt nok ikke behandle dig før maj, så vi overskrider behandlingsgarantien, så vi sender dig lige vid... nåh nej, det virker jo ikke for dig. du bor i en anden region. så du skal til nye undersøgelser, for vi kan ikke dele information, nej puhanejda, og så skal du igennem den ANDEN region. Desuden er behandlingsgarantien ophævet fordi økonomiske aftaler er brudt sammen mellem regionen og.. privathospitalerne... Men jeg kan sende dig ind til Rigshospitalets vejledning?

FUCK LORTESKODKÆLLINGESMATSO...

var jeg lige ved at blive til en fandens personificering af Satan hamselv, her på Guds grønne Jord, og parat til at hidkalde et Armageddon over Hørsholm's Hospitals Håndkirugiske Luderkælling af en skæv græskmad spisende sinke af en skodsekretær som intet ved om en skid?

ja, men jeg takkede lige jatak til vejledningen først.

Som afkræftede det hele og sagde at jeg godt kunne fordi jeg er Soldat på Høvelte Kaserne, som på den baggrund er grund nok til at jeg kan få en tur på privat hospital. Så det fik jeg.

Nu ska jeg snart ringe og bede om en tid. og det ska bare gå så pisse snappy at Michael Schumacher kan smage brændt dækgummi i kæften på sig selv. for 60 år siden...

Men alt i alt. Jeg gldæer mig til at få det overstået og ikke længere være en "patient der kan vente forevigt". Men et menneske med et liv.

Jeg har ondt af alle patienter. Ikke for deres sygdom eller ting der er i vejen, men fordi de skal igennem det danske sygehusvæsen.

Verdens bedste fødselsdag...

Fuck hvor fed en fødselsdag.!!!

JEg tror ikke jeg nogen sinde har haft en god fødesldag som denne.

En almindelig dag på arbejde, men i dag var vi i felten i omkring 11 timer.
Vi lærte en hel masse om kamo og terræn og funktioner og enkeltkæmperfærdigheder.

Udtryk som måske er ukendte for, forhåbentlig, nogle af jer læsere, men ikke destomindre har dagen handlet om det.

Men der kom en masse gode tilbagemeldinger og vi fik alle både ris og ros. Men når vi gjorde det godt var rosen fname ogås velfortjent, særligt i dette, perfekte træningsvejr.

Sneen ligger i nærheden af 20 til 80 cm i gennemsnit, og det har vi vadet, gået, løbet og bevæget os i på alle mulige tænkelige måder. I militært regi.

Hver gang vi havde bevæget os et stykke og udført en bestemt øvelse var der tilbagemelding i et eller andet omfang, og det var pisse fedt.

Det var en hård og rigtig lang dag, men jeg ved at de mennesker jeg arbejdede med i dag, der var humøret højt og vi havde en pisse fed dag. JEg håber sgu også at andre i min deling havde.

Alle så frem til at komme hjem, og tirsdag ved aftrædelse fik jeg lige nævnt at jeg gav en øl til delingen. Det var vel hørt af dem alle.

Da vi var hjemme og vedligeholdte vore udrustning var der faktisk overraskende nokj utroligt mange der havde glemt det, på det tidspunkt hvor alle bare gerne ville have fri.

Så det dagen har handlet om har været det vi lærte, det vi fik ud af det og de tilbagemeldinger vi har haft.

Det er helt sikkert et pisse fedt kammeratskab i 1 deling i 1/II/LG ISAF 10.

Vores delingsfører fik i øvrigt skaffet alle noget pizza og det er vi alle pisse glade for. Vi er ude i kulde og hårdt arbejdende kører v på med den energi et rigtigt udsendelseklargørende kompagni skal give så det føltes fortjent, og det lod også til at han mente det var fortjent da vi kom hjem.

Jeg har haft en superfantastisk dag med krig og sjov og selvom jeg kunne have nydt godt af selskab af mine nærmestae familie og venner, så vil jeg sgu ikke bytte denne fedeste dag nogensinde med en fesen middag på en skodrestaurant.

Derfor ser jeg frem til mors mad på fredag som alligevel er meget bedre

Tak for d. 3. februar 2010 allesammen...

Det er sgu alligevel fantastisk...

Når man tænker på at der kommer rigtig mange mennesker igennem ens, ja man kan velsige interressesfære, så er det alligevel helt unikt at sidde og drikke en øl med de mennesker man møder.

Jeg har være tpå kuffen her til aften. Kuffen er sodlaterhjemmet der er drevet af KFUM her ved kasernen, og der sad jeg og 3-4 andre og spillede tegn og gæt. Det var fantastisk morsomt, skægt og vulgært som det skal være ind i mellem. Det vigtige ved det var at vi havde det pisse hyggeligt, og det var en måde at socialisere hinanden med hinanden, i og med at iv nu også arbejder sammen til daglig. Men som man oplever andre mennesker, deres humor osv, som man egentlig er som civil, så få rman et meget bredere indtryk af de mennesker. Det gør jeg i hvert fald.

Så mad, kaffe og tegn og gæt har gjort min aften rigtig god, først og fremmest fordi det har været skide sjovt.

Men hva så med alle de andre? De som ikke var med? eller tog hjem?

Det er slet ikke hver aften der er tid eller overskud til den her slags morskab og spas og løjer, men ind i mellem falder det bare ind som at være det eneste rigtige.

Vi fik også et svar på hvorfor kuffen ikke sælger øl. Skuffende indstilling et menneske kan have. Der skal være plads til alle, og alle er velkomne på kuffen, med mindre de vil drikke en øl. Af frygt for dem der ikke kan styre sig... Det er jo meningsfyldt, og jeg blev særligt, helt unikt, langt mindre kristen. Ikke fordi jeg er det i forvejen, men det hjalp slet ikke på min forståelse af "elsk din næste som du elsker dig selv" princippet som jeg synes er nævnt i de hellige bøger, eller hva det nu er.

Ydermere kunne vi også, mere eller mindre, dokumentere ved øjensyn at kuffen ved Aalborg kaserne havde en øl-automat, og de var så umuligt i kufmutters hoved at det var helt ulækkert at tale med hende. JEg forstår simpelthen ikke mennesker der kan leve i så lille en osteklokkeverden som hende, der åbenbart er meget kristen og ikke tror på at man kan have godt af at nyde en fyraften med en øl. Den kvinde er umulig. Eller hva hun nu er.

hun har bare ikke forstået at fyraftensbajeren er det der gør livet værd at leve efter en dag hvor man trænger til den ene moralebajer.

Det endte også med at vi gik derfra, i et super humør, pga meget kaffe, strækkere og tegn og gæt, med en aftale om tegn, druk og gæt til en anden gang, og ender i cafeteriet på kasernen og får en øl der. Fordi de trods alt har forstået lidt af alt det det hele handler om.

Jeg glæder mig egentlig bare mere og mere til at spille tegn og gæt med drengene fra delingen over en øl eller, til der ikke er flere.

Vi ska jo også have det lidt sjovt...

Yey..

Godt nok er der snarligt operation igang, men ikke destomindre har jeg grønt lys fra delignsføreren til at fortsætte på holdet, med henblik på studieturen til afghust..  Det er god motivation. Rigtig meget endda.

Nu ska jeg bare rykke en dato frem til operationen og så ska det bare køre på skinner derfra.

Ganske kort, men det er god nyhed, det ska nævnes..

Operation?

JEg kan faktisk slet ikke lade være med at tænke på hvad der egentlig skal ske når hånden skal skrues sammen.

Det lyder som et lille bitte indgreb, og det kan tage omkring 20 minutter. Hvilket er great.

Men min arm ender med at være lam, HELT lam i ca et halvt døgn, der kommer en machete på som stopper blodtilførslen til armen så der bliver opereret uden blod, smart.. Så for jeg da prøvet det.

jeg skal have en eller anden til at samle mig op, efterfølgende og sørge for jeg ikke dør eller eksplodere osv efter operationen, og det er vel heller ikke det store problem.

Men psykisk.

Hvordan forbereder man sig psykisk på at en anden person, man knap kender, skal ind og rode i ens hånd, inde under huden inde i knoglen næsten, i en lam arm hvori man intet kan mærke, og der er heller ikke noget blod i.

Det svarer lidt til, i mit hoved, at min arm dør midliertidigt, for blodet er jo væk og jeg ligger vågen og kan kikke med på en operation som om jeg var studerende og se og kommentere...

Jeg synes det er en utroligt udnerlig situation at sidde i:s

Men det er nok bare mig...

Endelig...

Jeg er dybt imponeret, kun ca en måned eller to for sent har Hørsholm Hospital endelig valgt at vælge en løsning for min hånd, som er og har været brækket o godt 3½ måned.

Pinlig behandlingstid.

Jeg har haft skinne på det mest af tiden. Det har været ok, men bare ikke godt nok. Men nu sker der noget og jeg skal have en skrue i hånden.

Det kan desværre påvirke mit arbejde i sådan en grad at det bliver noget med at finde et andet og så uddannelse i stedet for udsendelse.

MEn nu må jeg vente og se.

Som jeg ser det kan jeg godt nå at blive klar. Forudsat at jeg bliver opereret inden for relativt kort tid.

Men det kommer der meget mere om.

Nåh ja, skattefrihed?

Det er jo noget emd at vores kære kulturminister vil give de olympiske medaljetagere skattefrihed for deres gevinst. De kæmper bravt for Danmark. For hvad? HVad kæmper de for? hvem hjælper de? hvad sætter de på spil?

Jo de kan få en skade, eller de kan få et nyt tv med præmien efter en hård indsats fysisk.. i en uges tid...

Det skal da belønnes med en fed check der ikke skal betales skat af?

De kan miste lidt sponsorpenge i nogle timer til en ny sponser tager over hvis de ikke får et godt resultat?

Hvad med den soldat der tager til Afghanistan i 6 måneder? han kan også få en lille skade, fx miste benene, hans familie kan miste ham, eller hende, han kan blive døv, blind, ja jeg ved snart ikke. alt muligt.

Og det er en daglig fare bare ved at være der.

Men soldaten skal beskattes? og den olympiske medaljetager skal belønnes for HVAD?

en uges slid med talkumindsmurte hænder i et stramt løbesuit mens soldaten skal slide for sin løn i 6 måneder, risikere død eller 100% indvaliderende skader, og kun hjælpe afghanere med at få et bedre liv?

Lorte minister..

Hvad er nummeret til Søren Gade, han må kunne lave den samme aftale...

Tænker du også nogle gange?

Jeg synes tit der er mennesker der bare ikke tænker en tanke til ende.

Fx er der inden længe et hold soldater der skal udsendes. De tager til Afghanistan og sætter livet på spil så vi alle kan få lov til at agere som vi gør i vores superforbrugssamfund. Vi opfører os som vi plejer til trods for at vi faktisk har finanskrise og Finn Nørbygaard igen er nød til at smede et eller andet show sammen, for at have penge til dagen og vejen.

Ikke destomindre er der ikke ret mange der reelt tænker over hvad det er der kæmpes for i Afghanistan, eller under finanskrisen.

Danskerne er vel blevet ligeglade?

Jeg ved det ikke rigtigt. Der er godt nok rigtig mange grupper på facebook der støtter vores soldater i Afghanistan, og jeg er da med i mange af dem, jeg er jo selv soldat der skal udsendes, men jeg er faktisk træt af at der er så MANGE grupper. For den samme ting. Det samme emne.

Jeg synes ikke facebook er et holdbart medium at tilkendegive sin mening på længere. Ikke dermed sagt at det nogensinde har været det, men jeg synes nu bare det er for let at sige "jeg er enig" uden at rent faktisk tilkendegive sin personlige mening.

Facebook er allerhøjest bare stedet hvor man kommunikerer med sine venner, kollegaer, gamle klassekammerater, spiller tidsspildende spil og deler billeder til verden...

Er det ikke også det der gør vores tilværelse så, uprivat? At vi rent faktisk deler alle vores ting undtagen det der er vigtigt? det der kan påvirke vores tilværelse, vores samfund?

Vores meninger!

Facebook er et godt sted til at spørge om forskellige valg man står overfor, om man skal det ene eller det andet. Men ska man ytre sig om politik eller andet der kan betyde noget, bliver det ikke taget seriøst og pointen forfalder år før sidste salgsdato.

Det er rigtig ærgeligt.

Jeg tror det er fordi vi tænker for lidt. Vi smider alle de pludselige tanker ud på nettet så andre kan tænke over dem for os. Så ska vi ikke selv tage stilling til noget. Allerhøjest fremmane et ledende spørgsmål.

Jeg håber ikke der er ret mange der ser de udsendelser om krigen i Afghanistan for tiden. Følelsesporno er der bare for meget af.

Finanskrisen? tjah...

jeg ved ikke engang længere hvorfor jeg føler mig forpligtet til at nævne alt dette...

Nu er det sket og jeg laver det ikke om...

Kender du det

Kender du det der med at man virkelig gerne vil ytre sig om en hel masse der sker ude i verden, og tilkendegive sin egen mening og vise at man interesserer sig, altså at man gerne vil leve som en del af verden?

Jeg kender det rigtigt godt. Jeg har det sådan lige nu.

Det eneste problem er bare at medier gør alt detjeg gerne vil ytre mig om, hyped. De blæser det op til dimensioner jeg ikke gider være med på. Der ude hvor det er fjollet at deltage.

Fair nok 120k omkomne på Haiti. Jeg tænker på dem. Det er ærgeligt. Synd, men de klarer sig. De får pumpet millioner ind til genopbykningen. De skal nok klare sig. Det er stadig forfærdeligt, men de klarer sig. Og jeg er faktisk splintrende ligeglad.

Ikke fordi Haiti har gjort mig noget. Menneskerne der lider har jeg ogås ondt af og vil gerne hjælpe. Få dem bygget nogle ordentlige huse osv...

Men medierne. TV, internt, aviser, kulørte blade, radio. Det driver mig til vanvid at ALLE skal have så PISSE ondt af det mindste der sker i verden.

FUCK mand, 3 børn har set deres hundevalp drukne under isen, SMID DET PÅ FORSIDEN. Er det bare mig eller er moderen eller faren, eller en anden i de børns omgangskreds bare en fucking medieluder?

Jeg hader den slags mennesker, Jesper Langballe udtrykker, langt om længe, den indebrændte racisme han besidder, sikkert sammen med Messerschmidt og de har en lille kult hvor de tilbeder Pia som deres næste Fürher.

De smeder fanme stadig jern med Anni og hendes skide bordelhistorie...

Teaterchefen for det kongelige fucking teater vil have flere penge til kulturen i Danmark, så han måske kan få mere i løn? wanker..

Nogle har fundet ud af at man skal bruge sneplove mod sneen på Lolland. FANTASTISKT. og velkommen til det moderne samfund. bonderøve...

og en eller anden har fået en bøde på 60k for at mime til en sang.



Det er kort det jeg fik ud af nogle overskrifter i dag, undtagen det jeg startede med. Men hva var det nu jeg startede med? det har jeg næsten glemt. Jeg synes ellers det var lidt vigtigt.

Men medierne skal fortælle så meget at jeg ikke kan koncentrere mig om de vigtige emner...

Slap nu af, få lidt ild til stearinlyset og spis den gode fede bøf du savler over hver gang du køber ind i HelsesuperBrugsen.. Du må gerne slappe af og få styr på nerverne, så du kan fokusere på opgaven. Det der betyder noget i verden, og ikke alt muligt lort...

Haiti; nødhjælpen er på vej, og det mangler fanme også bare. Find nu de solstrålehistorier fra alle mulige ting i stedet for at smide alt det skodlort ind. I sviner på mit internet.

Samuel