Det er sgu alligevel fantastisk...

Når man tænker på at der kommer rigtig mange mennesker igennem ens, ja man kan velsige interressesfære, så er det alligevel helt unikt at sidde og drikke en øl med de mennesker man møder.

Jeg har være tpå kuffen her til aften. Kuffen er sodlaterhjemmet der er drevet af KFUM her ved kasernen, og der sad jeg og 3-4 andre og spillede tegn og gæt. Det var fantastisk morsomt, skægt og vulgært som det skal være ind i mellem. Det vigtige ved det var at vi havde det pisse hyggeligt, og det var en måde at socialisere hinanden med hinanden, i og med at iv nu også arbejder sammen til daglig. Men som man oplever andre mennesker, deres humor osv, som man egentlig er som civil, så få rman et meget bredere indtryk af de mennesker. Det gør jeg i hvert fald.

Så mad, kaffe og tegn og gæt har gjort min aften rigtig god, først og fremmest fordi det har været skide sjovt.

Men hva så med alle de andre? De som ikke var med? eller tog hjem?

Det er slet ikke hver aften der er tid eller overskud til den her slags morskab og spas og løjer, men ind i mellem falder det bare ind som at være det eneste rigtige.

Vi fik også et svar på hvorfor kuffen ikke sælger øl. Skuffende indstilling et menneske kan have. Der skal være plads til alle, og alle er velkomne på kuffen, med mindre de vil drikke en øl. Af frygt for dem der ikke kan styre sig... Det er jo meningsfyldt, og jeg blev særligt, helt unikt, langt mindre kristen. Ikke fordi jeg er det i forvejen, men det hjalp slet ikke på min forståelse af "elsk din næste som du elsker dig selv" princippet som jeg synes er nævnt i de hellige bøger, eller hva det nu er.

Ydermere kunne vi også, mere eller mindre, dokumentere ved øjensyn at kuffen ved Aalborg kaserne havde en øl-automat, og de var så umuligt i kufmutters hoved at det var helt ulækkert at tale med hende. JEg forstår simpelthen ikke mennesker der kan leve i så lille en osteklokkeverden som hende, der åbenbart er meget kristen og ikke tror på at man kan have godt af at nyde en fyraften med en øl. Den kvinde er umulig. Eller hva hun nu er.

hun har bare ikke forstået at fyraftensbajeren er det der gør livet værd at leve efter en dag hvor man trænger til den ene moralebajer.

Det endte også med at vi gik derfra, i et super humør, pga meget kaffe, strækkere og tegn og gæt, med en aftale om tegn, druk og gæt til en anden gang, og ender i cafeteriet på kasernen og får en øl der. Fordi de trods alt har forstået lidt af alt det det hele handler om.

Jeg glæder mig egentlig bare mere og mere til at spille tegn og gæt med drengene fra delingen over en øl eller, til der ikke er flere.

Vi ska jo også have det lidt sjovt...

Yey..

Godt nok er der snarligt operation igang, men ikke destomindre har jeg grønt lys fra delignsføreren til at fortsætte på holdet, med henblik på studieturen til afghust..  Det er god motivation. Rigtig meget endda.

Nu ska jeg bare rykke en dato frem til operationen og så ska det bare køre på skinner derfra.

Ganske kort, men det er god nyhed, det ska nævnes..

Operation?

JEg kan faktisk slet ikke lade være med at tænke på hvad der egentlig skal ske når hånden skal skrues sammen.

Det lyder som et lille bitte indgreb, og det kan tage omkring 20 minutter. Hvilket er great.

Men min arm ender med at være lam, HELT lam i ca et halvt døgn, der kommer en machete på som stopper blodtilførslen til armen så der bliver opereret uden blod, smart.. Så for jeg da prøvet det.

jeg skal have en eller anden til at samle mig op, efterfølgende og sørge for jeg ikke dør eller eksplodere osv efter operationen, og det er vel heller ikke det store problem.

Men psykisk.

Hvordan forbereder man sig psykisk på at en anden person, man knap kender, skal ind og rode i ens hånd, inde under huden inde i knoglen næsten, i en lam arm hvori man intet kan mærke, og der er heller ikke noget blod i.

Det svarer lidt til, i mit hoved, at min arm dør midliertidigt, for blodet er jo væk og jeg ligger vågen og kan kikke med på en operation som om jeg var studerende og se og kommentere...

Jeg synes det er en utroligt udnerlig situation at sidde i:s

Men det er nok bare mig...

Endelig...

Jeg er dybt imponeret, kun ca en måned eller to for sent har Hørsholm Hospital endelig valgt at vælge en løsning for min hånd, som er og har været brækket o godt 3½ måned.

Pinlig behandlingstid.

Jeg har haft skinne på det mest af tiden. Det har været ok, men bare ikke godt nok. Men nu sker der noget og jeg skal have en skrue i hånden.

Det kan desværre påvirke mit arbejde i sådan en grad at det bliver noget med at finde et andet og så uddannelse i stedet for udsendelse.

MEn nu må jeg vente og se.

Som jeg ser det kan jeg godt nå at blive klar. Forudsat at jeg bliver opereret inden for relativt kort tid.

Men det kommer der meget mere om.

Nåh ja, skattefrihed?

Det er jo noget emd at vores kære kulturminister vil give de olympiske medaljetagere skattefrihed for deres gevinst. De kæmper bravt for Danmark. For hvad? HVad kæmper de for? hvem hjælper de? hvad sætter de på spil?

Jo de kan få en skade, eller de kan få et nyt tv med præmien efter en hård indsats fysisk.. i en uges tid...

Det skal da belønnes med en fed check der ikke skal betales skat af?

De kan miste lidt sponsorpenge i nogle timer til en ny sponser tager over hvis de ikke får et godt resultat?

Hvad med den soldat der tager til Afghanistan i 6 måneder? han kan også få en lille skade, fx miste benene, hans familie kan miste ham, eller hende, han kan blive døv, blind, ja jeg ved snart ikke. alt muligt.

Og det er en daglig fare bare ved at være der.

Men soldaten skal beskattes? og den olympiske medaljetager skal belønnes for HVAD?

en uges slid med talkumindsmurte hænder i et stramt løbesuit mens soldaten skal slide for sin løn i 6 måneder, risikere død eller 100% indvaliderende skader, og kun hjælpe afghanere med at få et bedre liv?

Lorte minister..

Hvad er nummeret til Søren Gade, han må kunne lave den samme aftale...

Tænker du også nogle gange?

Jeg synes tit der er mennesker der bare ikke tænker en tanke til ende.

Fx er der inden længe et hold soldater der skal udsendes. De tager til Afghanistan og sætter livet på spil så vi alle kan få lov til at agere som vi gør i vores superforbrugssamfund. Vi opfører os som vi plejer til trods for at vi faktisk har finanskrise og Finn Nørbygaard igen er nød til at smede et eller andet show sammen, for at have penge til dagen og vejen.

Ikke destomindre er der ikke ret mange der reelt tænker over hvad det er der kæmpes for i Afghanistan, eller under finanskrisen.

Danskerne er vel blevet ligeglade?

Jeg ved det ikke rigtigt. Der er godt nok rigtig mange grupper på facebook der støtter vores soldater i Afghanistan, og jeg er da med i mange af dem, jeg er jo selv soldat der skal udsendes, men jeg er faktisk træt af at der er så MANGE grupper. For den samme ting. Det samme emne.

Jeg synes ikke facebook er et holdbart medium at tilkendegive sin mening på længere. Ikke dermed sagt at det nogensinde har været det, men jeg synes nu bare det er for let at sige "jeg er enig" uden at rent faktisk tilkendegive sin personlige mening.

Facebook er allerhøjest bare stedet hvor man kommunikerer med sine venner, kollegaer, gamle klassekammerater, spiller tidsspildende spil og deler billeder til verden...

Er det ikke også det der gør vores tilværelse så, uprivat? At vi rent faktisk deler alle vores ting undtagen det der er vigtigt? det der kan påvirke vores tilværelse, vores samfund?

Vores meninger!

Facebook er et godt sted til at spørge om forskellige valg man står overfor, om man skal det ene eller det andet. Men ska man ytre sig om politik eller andet der kan betyde noget, bliver det ikke taget seriøst og pointen forfalder år før sidste salgsdato.

Det er rigtig ærgeligt.

Jeg tror det er fordi vi tænker for lidt. Vi smider alle de pludselige tanker ud på nettet så andre kan tænke over dem for os. Så ska vi ikke selv tage stilling til noget. Allerhøjest fremmane et ledende spørgsmål.

Jeg håber ikke der er ret mange der ser de udsendelser om krigen i Afghanistan for tiden. Følelsesporno er der bare for meget af.

Finanskrisen? tjah...

jeg ved ikke engang længere hvorfor jeg føler mig forpligtet til at nævne alt dette...

Nu er det sket og jeg laver det ikke om...

Kender du det

Kender du det der med at man virkelig gerne vil ytre sig om en hel masse der sker ude i verden, og tilkendegive sin egen mening og vise at man interesserer sig, altså at man gerne vil leve som en del af verden?

Jeg kender det rigtigt godt. Jeg har det sådan lige nu.

Det eneste problem er bare at medier gør alt detjeg gerne vil ytre mig om, hyped. De blæser det op til dimensioner jeg ikke gider være med på. Der ude hvor det er fjollet at deltage.

Fair nok 120k omkomne på Haiti. Jeg tænker på dem. Det er ærgeligt. Synd, men de klarer sig. De får pumpet millioner ind til genopbykningen. De skal nok klare sig. Det er stadig forfærdeligt, men de klarer sig. Og jeg er faktisk splintrende ligeglad.

Ikke fordi Haiti har gjort mig noget. Menneskerne der lider har jeg ogås ondt af og vil gerne hjælpe. Få dem bygget nogle ordentlige huse osv...

Men medierne. TV, internt, aviser, kulørte blade, radio. Det driver mig til vanvid at ALLE skal have så PISSE ondt af det mindste der sker i verden.

FUCK mand, 3 børn har set deres hundevalp drukne under isen, SMID DET PÅ FORSIDEN. Er det bare mig eller er moderen eller faren, eller en anden i de børns omgangskreds bare en fucking medieluder?

Jeg hader den slags mennesker, Jesper Langballe udtrykker, langt om længe, den indebrændte racisme han besidder, sikkert sammen med Messerschmidt og de har en lille kult hvor de tilbeder Pia som deres næste Fürher.

De smeder fanme stadig jern med Anni og hendes skide bordelhistorie...

Teaterchefen for det kongelige fucking teater vil have flere penge til kulturen i Danmark, så han måske kan få mere i løn? wanker..

Nogle har fundet ud af at man skal bruge sneplove mod sneen på Lolland. FANTASTISKT. og velkommen til det moderne samfund. bonderøve...

og en eller anden har fået en bøde på 60k for at mime til en sang.



Det er kort det jeg fik ud af nogle overskrifter i dag, undtagen det jeg startede med. Men hva var det nu jeg startede med? det har jeg næsten glemt. Jeg synes ellers det var lidt vigtigt.

Men medierne skal fortælle så meget at jeg ikke kan koncentrere mig om de vigtige emner...

Slap nu af, få lidt ild til stearinlyset og spis den gode fede bøf du savler over hver gang du køber ind i HelsesuperBrugsen.. Du må gerne slappe af og få styr på nerverne, så du kan fokusere på opgaven. Det der betyder noget i verden, og ikke alt muligt lort...

Haiti; nødhjælpen er på vej, og det mangler fanme også bare. Find nu de solstrålehistorier fra alle mulige ting i stedet for at smide alt det skodlort ind. I sviner på mit internet.

Samuel