tirsdag den 16. marts 2010

Yes man

Jah.




Så sidder jeg igen i et tog og prøver at få styr på tankerne. Det er egentlig lidt pudsigt at det så ofte skal være i toget bloggen skal skrives. Men der er tid og lejlighed til det og jeg bruger da så i det mindste togturen til noget fornuftigt.



Nu er det jo sket. Jeg er blevet opereret i hånden, og der er nu 24mm blå designerskrue skruet ind i den knogle jeg har haft brækket i umindelige tider. Selve operationen gik også godt, og der var faktisk ikke det mindste i nærheden af komplikationer. Det allerbedste ved selve operationen var at de faktisk havde svært ved at finde bruddet fordi den var begyndt at hele en lille smule. Så det kan være jeg er heldig og det går noget hurtigere med at hele end standard efter en operation. Det er godt nok mit eget håb, men det hjælper på humøret at tænke på.



Det allerbedste har nok været den enorme støtte og hjælpsomhed jeg har fået i forbindelse med operationen. Havde besøg af Karina fra fredag til søndag, og hun var der sgu lige så snart nogen måtte komme ind og se hvordan jeg havde det. Det er super godt at kende nogen der gider passe på sig når man er.. hm.. nyligt opereret. Osv. Det ryger der stor tak for. Svært at gengælde umiddelbart. Gode venner/veninder skal man i hvert fald ikke kimse ad, slet ikke.



Det er så i dag blevet tid til at tage tilbage til kasernen efter jeg tog to sygedage for at få noget ekstra ro til hånden, så jeg ikke lavede noget dumt, og om jeg ikke gjorde det alligevel. Kom til at hænge fast i en dør så det røv lidt i gipsen. Det var en rigtig dum ting at gøre. Men det til trods er jeg ikke på smertestillende og det er også en rigtig god ting at det ikke gør mærkbart ondt i hånden. Nu skal den bare hele.



Men jeg er i den grad begyndt at se fremad. Der er meget i min træning jeg skal følge op på. Rent fysisk i hvert fald. Og jeg håber jeg kan fortsætte på lige fod som tidligere de første par uger måske lidt mere dæmpet, men derefter med så meget skrald og smadder at Taleban hører en masse, bliver bange, og forsvinder ud af Afghanistan inden jeg overhovedet kommer derned.



Ud over alt det så er det også spændene om London lige skal besøges i påsken. For de penge jeg får retur i skat. Men nu må jeg se hvad der sker..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar