Det er sgu alligevel fantastisk...

Når man tænker på at der kommer rigtig mange mennesker igennem ens, ja man kan velsige interressesfære, så er det alligevel helt unikt at sidde og drikke en øl med de mennesker man møder.

Jeg har være tpå kuffen her til aften. Kuffen er sodlaterhjemmet der er drevet af KFUM her ved kasernen, og der sad jeg og 3-4 andre og spillede tegn og gæt. Det var fantastisk morsomt, skægt og vulgært som det skal være ind i mellem. Det vigtige ved det var at vi havde det pisse hyggeligt, og det var en måde at socialisere hinanden med hinanden, i og med at iv nu også arbejder sammen til daglig. Men som man oplever andre mennesker, deres humor osv, som man egentlig er som civil, så få rman et meget bredere indtryk af de mennesker. Det gør jeg i hvert fald.

Så mad, kaffe og tegn og gæt har gjort min aften rigtig god, først og fremmest fordi det har været skide sjovt.

Men hva så med alle de andre? De som ikke var med? eller tog hjem?

Det er slet ikke hver aften der er tid eller overskud til den her slags morskab og spas og løjer, men ind i mellem falder det bare ind som at være det eneste rigtige.

Vi fik også et svar på hvorfor kuffen ikke sælger øl. Skuffende indstilling et menneske kan have. Der skal være plads til alle, og alle er velkomne på kuffen, med mindre de vil drikke en øl. Af frygt for dem der ikke kan styre sig... Det er jo meningsfyldt, og jeg blev særligt, helt unikt, langt mindre kristen. Ikke fordi jeg er det i forvejen, men det hjalp slet ikke på min forståelse af "elsk din næste som du elsker dig selv" princippet som jeg synes er nævnt i de hellige bøger, eller hva det nu er.

Ydermere kunne vi også, mere eller mindre, dokumentere ved øjensyn at kuffen ved Aalborg kaserne havde en øl-automat, og de var så umuligt i kufmutters hoved at det var helt ulækkert at tale med hende. JEg forstår simpelthen ikke mennesker der kan leve i så lille en osteklokkeverden som hende, der åbenbart er meget kristen og ikke tror på at man kan have godt af at nyde en fyraften med en øl. Den kvinde er umulig. Eller hva hun nu er.

hun har bare ikke forstået at fyraftensbajeren er det der gør livet værd at leve efter en dag hvor man trænger til den ene moralebajer.

Det endte også med at vi gik derfra, i et super humør, pga meget kaffe, strækkere og tegn og gæt, med en aftale om tegn, druk og gæt til en anden gang, og ender i cafeteriet på kasernen og får en øl der. Fordi de trods alt har forstået lidt af alt det det hele handler om.

Jeg glæder mig egentlig bare mere og mere til at spille tegn og gæt med drengene fra delingen over en øl eller, til der ikke er flere.

Vi ska jo også have det lidt sjovt...