søndag den 24. januar 2010

Tænker du også nogle gange?

Jeg synes tit der er mennesker der bare ikke tænker en tanke til ende.

Fx er der inden længe et hold soldater der skal udsendes. De tager til Afghanistan og sætter livet på spil så vi alle kan få lov til at agere som vi gør i vores superforbrugssamfund. Vi opfører os som vi plejer til trods for at vi faktisk har finanskrise og Finn Nørbygaard igen er nød til at smede et eller andet show sammen, for at have penge til dagen og vejen.

Ikke destomindre er der ikke ret mange der reelt tænker over hvad det er der kæmpes for i Afghanistan, eller under finanskrisen.

Danskerne er vel blevet ligeglade?

Jeg ved det ikke rigtigt. Der er godt nok rigtig mange grupper på facebook der støtter vores soldater i Afghanistan, og jeg er da med i mange af dem, jeg er jo selv soldat der skal udsendes, men jeg er faktisk træt af at der er så MANGE grupper. For den samme ting. Det samme emne.

Jeg synes ikke facebook er et holdbart medium at tilkendegive sin mening på længere. Ikke dermed sagt at det nogensinde har været det, men jeg synes nu bare det er for let at sige "jeg er enig" uden at rent faktisk tilkendegive sin personlige mening.

Facebook er allerhøjest bare stedet hvor man kommunikerer med sine venner, kollegaer, gamle klassekammerater, spiller tidsspildende spil og deler billeder til verden...

Er det ikke også det der gør vores tilværelse så, uprivat? At vi rent faktisk deler alle vores ting undtagen det der er vigtigt? det der kan påvirke vores tilværelse, vores samfund?

Vores meninger!

Facebook er et godt sted til at spørge om forskellige valg man står overfor, om man skal det ene eller det andet. Men ska man ytre sig om politik eller andet der kan betyde noget, bliver det ikke taget seriøst og pointen forfalder år før sidste salgsdato.

Det er rigtig ærgeligt.

Jeg tror det er fordi vi tænker for lidt. Vi smider alle de pludselige tanker ud på nettet så andre kan tænke over dem for os. Så ska vi ikke selv tage stilling til noget. Allerhøjest fremmane et ledende spørgsmål.

Jeg håber ikke der er ret mange der ser de udsendelser om krigen i Afghanistan for tiden. Følelsesporno er der bare for meget af.

Finanskrisen? tjah...

jeg ved ikke engang længere hvorfor jeg føler mig forpligtet til at nævne alt dette...

Nu er det sket og jeg laver det ikke om...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar