Operation?

JEg kan faktisk slet ikke lade være med at tænke på hvad der egentlig skal ske når hånden skal skrues sammen.

Det lyder som et lille bitte indgreb, og det kan tage omkring 20 minutter. Hvilket er great.

Men min arm ender med at være lam, HELT lam i ca et halvt døgn, der kommer en machete på som stopper blodtilførslen til armen så der bliver opereret uden blod, smart.. Så for jeg da prøvet det.

jeg skal have en eller anden til at samle mig op, efterfølgende og sørge for jeg ikke dør eller eksplodere osv efter operationen, og det er vel heller ikke det store problem.

Men psykisk.

Hvordan forbereder man sig psykisk på at en anden person, man knap kender, skal ind og rode i ens hånd, inde under huden inde i knoglen næsten, i en lam arm hvori man intet kan mærke, og der er heller ikke noget blod i.

Det svarer lidt til, i mit hoved, at min arm dør midliertidigt, for blodet er jo væk og jeg ligger vågen og kan kikke med på en operation som om jeg var studerende og se og kommentere...

Jeg synes det er en utroligt udnerlig situation at sidde i:s

Men det er nok bare mig...